Nabo overraskede meget unge indbrudstyve i Århus V
De beskrives som blot 14-16 år, de to unge mænd, der fredag forsøgte sig som indbrudstyve
To meget unge mænd forsøgte fredag 15. januar klokken 10.55 at bryde ind i et hjem på Klokkerfaldet i Århus V.
De to indbrudstyve forsøgte med et koben at opbryde en terrassedør. Men de blev overraskede, da en nabo pludselig kom forbi - herefter tog de benene på nakken og flygtede fra gerningsstedet.
Mændene - eller drengene - beskrives som:
A: cirka 14-16 år, udenlandsk af udseende, almindelig af bygning, iført mørk jakke, hvide joggingbukser og hvid hat.
B: cirka 14-16 år, udenlandsk af udseende, almindelig af bygning, iført mørkt tøj.
Eventuelle oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefon 87 31 14 48.