Tre tyve tømte OK tanken i Ødum
Tre maskerede tyve knuste natten til tirsdag glasskydedøren ind til OK Tankens kiosk i Ødum. Her brød de tobaksskabet op med en donkraft og forsøgte at bryde et værdiskab op. Men en farvepatron ødelagde hurtigt den fornøjelse. Derefter stak tyvene af i en sølvgrå Audi Q7. Bilen er sat i forbindelse med flere indbrud og episoder i hele Østjylland både før og efter indbruddet på OK tanken i Ødum. Natten efter blev bilen set køre hensynsløst i østgående retning på Viborgvej ved Sabro og Lading. Den var i følgeskab med en Audi A8. Politiet hører gerne fra vidner der måske kender til bilens gemmested.