Ænder reddet ud af brændende gård
Gård ved Helsinge hærget af voldsom brand
En voldsom brand hærgede sent tirsdag eftermiddag en trelænget gård på Avleholmsvej i Skærød ved Helsinge.
Branden opstod på et høloft ved 16.30-tiden, og både beboere og en ukendt antal ænder blev reddet ud af den brændende gård. Der var heldigvis ingen - hverken dyr eller mennesker - der kom til skade ved branden.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvordan branden opstod, men politiets brandteknikere skal tirsdag undersøge gården nærmere, oplyser pressekoordinator Henrik Suhr fra Nordsjællands Politi.
Et stort antal brandfolk deltog i slukningsarbejdet, og branden var først slukket omkring klokken 21, oplyser Henrik Suhr.