Røver truede kioskpersonale med at skyde dem
Mand fik intet udbytte af røveriforsøg mod kiosk på Paludan-Müllers Vej, selvom han med hånden i lommen truede personalet med at skyde dem
En kiosk på Paludan-Müllers Vej blev nytårsaften kl. 18.50 udsat for et røveriforsøg. En mand kom ind i kiosken, og med den ene hånd i lommen truede han personalet med at skyde dem, hvis de ikke åbnede kassen for ham.
Han endte dog med at opgive røveriet og løb væk ad Jens Baggesens Vej mod sydvest.
Manden beskrives som afrikansk af udseende med sort hår med fletninger. Han var iført sort jakke med pelskrave, grå bukser og hvide sko.