DSB togfører overdænget med snotklatter
En påtale om ikke at krydse jernbanen udløste en byge af spyt fra to drenge
Da et Kystbanetog i går aftes holdt ved Snekkersten Station, valgte to unge drenge, uvist af hvilken årsag, at krydse over sporene på den meget travle togstrækning.
Togføreren, der skulle til at fløjte afgang, overværende de to drenges handling og påtalte det yderst farlige i at krydse sporene på den befærdede Kystbane.
Drengene blev imidlertid så utilfredse over togførerens påtale, at de følte sig kaldet til, at vise deres mishagsytringer ved at overdænge den korrekserende togfører med utallige spytklatter, inden de tog flugten fra stationen.
Den noget chokerede DSB mand, kunne efterfølgende ikke give politiet et brugbart signalement af de åbenlyst frådende ungersvende.
Vidner, som har overværet optrinnet på Snekkersten Station, må meget gerne henvende sig til Nordsjællands Politi på telefon 49 27 14 48, hvis de har oplysninger, som kan føre til sagens opklaring.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi, siger til lokalavisen.dk, at de to drenge står til en alvorlig sigtelse efter straffelovens paragraf 244, som blandt andet omhandler legemsbeskadigelse.