Brækkede begge skulderblade i trafikulykke
En 22-årig mand kom slemt til skade, da han drønede sin bil ind i et træ på Garbogårds Allé i Stenløse
Natten til søndag klokken 00.05 skete der et voldsomt solouheld i krydset Garbogårds Allé/Brynhildevej i Stenløse. Her kom en 22-årig mand kørende med høj fart, og da han nærmede sig en chikane, så mistede han kontrollen over bilen. Det betød, at han skred 80 meter direkte ind i et træ i kørerbanens modsatte side.
Passager slap heldigt
Bilen blev totaltskadet og den 22-årige bilist sad fastklemt. Han blev efterfølgende skåret fri, hvor det viste sig, at han havde brækket begge skulderblade og ét ribben. Med sig i bilen havde han en 66-årig kvinde fra Stenløse, som dog ikke kom til skade under ulykken.