Kvinde fundet død i Ganløse-skov
En 43-årig kvinde blev søndag formiddag fundet død i et buskads på Mosevej i Ganløse. Der er angiveligt tale om selvmord
En mand fra Ganløse blev vidne til et ganske ubehageligt syn, da han søndag formiddag klokken 11.34 gik tur på Mosevej i skoven i Ganløse.
I et buskads fik han nemlig øje på en 43-årig kvinde, der lå helt livløs iført løbetøj.
Nordsjællands Politi i Frederikssund oplyser overfor Lokalavisen Egedal, at der ikke ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.
Fundet af den døde kvinde fik søndag politiet til at spærre området af ved Mosevej i Ganløse.