Knivstikkeri på folkeskole
En 15-årig pige har tilsyneladende stukket en jævnaldrende dreng
Der er fredag eftermiddag sket et knivstikkeri på Samsøgade Skole på Ny Munkegade i Århus. Der blev øjeblikkeligt sendt en ambulance og politi til skolen. Anmeldelsen kom klokken 12.35.
Det er angiveligt længere tids mobning, som fik den 15-årige pige til at stikke drengen i ryggen. Drengen blev kort efter kørt på skadestuen, hvor hans familie nu også befinder sig. Det første meldinger lyder, at drengen ikke er kommet alvorligt til skade, da kniven ikke har ramt vitale organer.
Ansatte og elever på skolen er fredag eftermiddag blevet tilbudt krisehjælp, og af Østjyllands Politi er skolen nu blevet opfordret til at tage hånd om de problemer, der har gjort, at sagen kunne føre så vidt.