18-årig varetægtsfængslet for tre overfald mod ældre damer i Viby J

På de seneste otte dage er tre ældre kvinder blevet slået omkuld og har fået stjålet deres biler. En 18-årig ung mand med bopæl i Nordjylland er nu varetægtsfængslet for alle tre episoder

Artiklens øverste billede

En kun 18-årige ung mand med bopæl i Nordjylland blev tirsdag 29. december varetægtsfængslet til 26. januar 2010 i Retten i Århus - han er sigtet for den senere tids brugstyverier af personbiler, hvor ældre damer er blevet skubbet eller slået omkuld og frastjålet deres køretøjer.
Første overfald skete 21. december kl. 20.50 på parkeringspladsen i Rosenhøj i Viby. Her fik en 81-årig kvinde et skub i ryggen, så hun væltede omkuld, hvorefter hendes Toyota Corolla blev stjålet.
27. december var gerningsmanden så på spil igen. Klokken 09.49 blev en 78-årig kvinde trukket ud af sin bil og smidt på jorden også på parkeringspladsen i Rosenhøj i Viby. Herefter blev også hendes Toyota Corolla stjålet af overfaldsmanden.

Tredje og sidste overfald

Sidste episode foregik 28. december klokken 11.02, hvor en 74-årig kvinde blev tildelt tre-fem knytnæveslag i ansigtet ved hendes bolig i Sydtoften i Viby. Denne gang kørte manden væk i kvindens hvide Peugeot. Den ældre kvinde gik i knæ efter slagene, men det lykkedes hende ved egen hjælp at komme ind i sin bolig og ringe 112.
Politiet sendte straks flere patruljevogne ud i området, og der gik ikke mere end fem minutter, før gerningsmanden i den stjålne Peugeot blev anholdt på Christian X's Vej få hundrede meter fra gerningsstedet.

Allerede afhørt én gang

Den 18-årige anholdte var faktisk allerede til afhøring på politigården efter overfaldet og bilrøveriet søndag 27. december .
Her blev han løsladt efter afhøringen, men efter det seneste voldelige bilrøveri blev han tirsdag 29. december fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Århus. Her blev han varetægtsfængslet til 26. januar 2010 for vold og brugstyveri af bil. Manden kærede fængslingen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.