Finsk mand stak af fra færdselsuheld i Thorsø
Kørte varebil gennem have og ramte mur
En blå varebil kom natten til mandag ud af kurs, da den kørte mod syd via Skolegade i Thorsø. Varebilen kurede igennem en hæk ind i en have for til sidst at ramme en meter høj mur af herregårdssten. Da beboeren i huset ville høre hvad der foregik, blev vedkommende mødt af en truende mand, der dog stak af fra bilen. Det viste sig at være en finsk mand med bopæl i Thorsø-området, der havde lånt sin arbejdsgivers bil. En tilkaldt hundepatrulje fandt ikke manden, der som minimum vil blive præsenteret for en bøde for ikke at anmelde et færdselsuheld.