84-årig ramt af tricktyveri
Ældre dame i Ølstykke lokket til at udlevere 3000 kroner
En 84-årige kvinde fra Lokes Plads i Ølstykke blev lørdag franarret 3000 kroner fra sit hjem, oplyser Nordsjællands Politi.
En ung mand ringede på døren og forklarede, at hendes barnebarn manglede 3000 kroner, og dem valgte kvinden at udlevere til manden.
Men da hun efterfølgende ringede til familien, var der ingen, der kendte historien om, at barnebarnet skulle mangle penge.
Manden beskrves som mørk i huden, 18-25 år, cirka 170 centimeter høj, tynd - og ved tricktyveriet var han iklædt jeans, beskidte kondisko og en mørk kasket.
Den mørke kasket går i øvrigt igen i en række mindre tricktyverier i Egedal og Frederikssund på de seneste, oplyser politiet.