Med som betjent og demonstrant

Op mod 100.000 mennesker demonstrerede i lørdags i København for et bedre klima. Byrådspolitikerne Karin og Christian Friis Bach demonstrerede, mens deres byrådskollega Ole B. Hovøre (V) var iklædt fuld kampuniform

Artiklens øverste billede
Christian Friis Bach, der er valgt ind i det nye Egedal Byråd for De Radikale, var med i den store klimademonstration i lørdags i København. Han var sammen med Karin Friis Bach, der sidder i Egedal Byråd for De Radikale indtil årsskiftet. De havde taget deres to børn med, der hedder Anne og Asker. (Foto: Peter Høvring)

”Det var en fantastisk, flot, farverig og familievenlig demonstration,” fortæller Christian Friis Bach, der er nyvalgt medlem for De Radikale i Egedal Byråd. Han og Karin Friis Bach og deres to børn var med i demonstrationen i lørdags i København. Op mod 100.000 mennesker var med og gik sammen fra Christiansborg ud til Bella Center for at vise verdens politikere, at jordens befolkning ønsker, at de skal lave en god og ambitiøs klimaaftale. Familien Friis Bach var med i gruppen fra Folkekirkens Nødhjælp.
Mens Friis Bach demonstrerede, så gik byrådskollegaen Ole B. Hovøre med i demonstrationen - som politibetjent. Desværre mødtes de to byrådsmedlemmer ikke ved demonstrationen, selv om Lokalavisen havde forsøgt netop at få det billede.
Men det var en hård tur som politimand, siger Ole B. Bovøre:
"Jeg gik sammen med min gruppe forrest i demonstrationen. Da vi var eg godt stykke ud af Amagerbrogade fik vi en melding om, at nogle havde maskeret sig og kastet med sten og fyrværkeri mod politikollegaer, der stod og bevogtede Udenrigministeriet. Derfor blev vi kaldt en 7-800 meter tilbage. Da vi var dér, var der imidlertid ingen uro, så vi måtte gå frem forrest i demonstrationen igen," fortæller han.
"Vi var ved Bella Center til "festen" var overstået, og vi var godt trætte i bentøjet. Vi bærer jo på rigtig meget udstyr og havde gået hele ruten plus den ekstra tur tilbage og frem igen. Vi var jo mødt ind klokken 7 om morgenen og havde håbet at få fri klokken 19, men det gik ikke. Vi blev sendt til Retortvej, hvor der var demonstration ved det såkaldte klima-fængsel - og her fik vi hele aftenen til at gå. Selv om der var afspærret ville demonstranterne ikke acceptere det, så på et tidspunkt trængte de frem mod vores kæde - og så gik "jagten" med trukne knipler og demonstranter, der skyndsomt trak sig tilbage," fortæller Ole B. Hovøre, der først var tilbage på stationen efter midnat - en vagt på 17 timer.

Mere fredeligt

Mere fredeligt gik det til hos byrådskollegaen Christians Bach, der gik med i Folkekirkens Nødhjælps demonstration:
”Organisationen er jo min arbejdsplads, så derfor var vi med der. Vi var omkring 1.500 deltagere fra over 50 lande fra hele jordkloden. Lige fra fattige etiopiske landmænd til indiske top-lobbyister. Demonstrationen var en verdensudstilling af holdninger og meninger,” siger Christian Friis Bach.
Da politiet slog til på Christmas Møllers Plads og anholdt flere hundrede voldelige demonstranter, var Christian Friis Bach på første parket.
”Vi var cirka 20 meter fra, hvor det skete. Vi blev bedt om af politiet at stoppe op, og da de havde fået styr på situationen, blev vi ledt uden om de anholdte. Vi fik faktisk stor ros for vores ro og orden af politiet,” siger Christian Friis Bach og fortæller videre, at demonstrationen var ellers utrolig fredelig.
”Aldrig før har der været mobiliseret så mange mennesker imod klimaforandringerne og for en ambitiøs og retfærdig klimaaftale. Til de andre klimatopmøder, der har været, har der ikke været nær så mange demonstranter. Det er lige som om, at alle har vist, at hvis der skulle ske noget – ja så er det nu man skal markere sig,” siger Christian Friis Bach og fortsætter.

Vi har desværre ingen billeder af Ole B. Hovøre under demonstrationen lørdag, men her er et af ham ved rydningen af ungdomshuset på Jagtvej.

Det hjælper

”Jeg tror på, at det her hjælper. Vi følte et kæmpe sammenhold i lørdags om klimaet. Det er en demonstration som denne, der har manglet. Verdens politikere mærker nu, at befolkningen virkelig vil have, at der sker noget. Det betyder, at politikerne er indstillet på at forhandle sig frem til et resultat, der kan bruges til noget,” siger Christian Friis Bach.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.