Tyv slap væk fra villa i Nivå
Onsdag eftermiddag opdagede en beboer, at en yngre mand var ved at bryde ind i en villa på Byvejen i Nivå. Tyven, der var iført kasket og rød jakke, stak af, da han blev opdaget i haven, mens beboerne skyndte sig at ringe til politiet. Det lykkedes dog ikke ordensmagten at finde frem til den ubudne gæst, skriver Frederiksborg Amts Avis.