Tyv kørte politimand over

Et indbrud hos Kop & Kande i Stenløse Center endte i en dramatisk biljagt, hvor en politimand blev slæbt 15 meter hen af parkeringspladsen, ligesom hans fod blev kørt over

Artiklens øverste billede
Skydedøren hos Kop & Kande i Stenløse blev opbrudt under tirsdagens indbrud. (Foto: JK)

Natten til onsdag klokken 2.20 blev der begået et indbrud mod Kop & Kande-butikken på Centertorvet i Stenløse Center.
Nordsjællands Politi havde tilfældigvis to patruljebiler i området, da de fik anmeldelsen om indbruddet. Begge biler kører ned til centeret, og de to betjente i den første bil bemærker, at to personer løber fra centeret og ud på parkeringspladsen. Den ene betjent løber efter gerningsmændene og fanger dem til fods, mens den anden betjent løber ind til butikken, hvor en tredje gerningsmand kommer løbende ud. Han løber ud på parkeringspladsen og over til en rød Ford Escort, hvor nøglen allerede sidder i bilen.
Han starter køretøjet, men betjenten er lige i hælene på ham og kaster sig ind i bilen. Halvtliggende inde i bilen får betjenten fat i kraven på gerningsmanden, som alligevel får startet bilen, hvilket medfører, at betjenten bliver slæbt 15 meter hen af parkeringspladsen. Sekunder senere ryger han af bilen, og da gerningsmanden kører væk fra parkeringspladsen, så kører han betjentens fod over. Betjenten køres efterfølgende på Hillerød Sygehus, hvor det konstateres, at foden ikke er brækket. Til gengæld har han fået buler på benet og kraftige hudafskrabninger, ligesom hans jakke er fået i stykker.

Tyve med i biljagt

Kort efter bliver den røde Ford Escort efterlyst og set på Frederikssundsvejen af den anden patruljebil, men her har betjentene hænderne fulde, for de har lige anholdt to personer fra Søborg og Helsingør for at være i besiddelse af 200 kilo kabelskrot, som natten til søndag blev stjålet fra Materielgården i Stenløse. De to betjente giver de to gerningsmænd håndjern på og smider dem ind i bilen, hvorefter de i samlet flok kører efter den røde Ford Escort.
Biljagten stopper i Veksø, hvor indbrudstyven fra Kop & Kande stiller bilen i et villakvarter. Han tager flugten til fods, men den ene betjent fanger og anholder ham. De tre indbrudstyve fra Stenløse Center sidder nu i Hillerød arrest, og senere skal de fremstilles.

Kendt af politiet

"Det lykkes dem at komme ind i butikken ved at opbryde en skydedør. Fra stedet stjal de varer fra Stelton og Georg Jensen. Chaufføren i den røde Ford Escort er 32 år gammel og kommer fra Glostrup. De to andre er henholdsvis 31 og 48 år og kommer fra Lyngby og Brønshøj. De er alle tre kendte kriminelle", siger vicepolitikommissær Erling Kjær fra Nordsjællands Politi.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.