Pigegrupper mødtes til stort gadeslagsmål: Tre anholdt
Et pigeslagsmål fandt søndag aften sted på Tjelevej i Risskov
Politiet modtog søndag aften klokken 19.53 en anmeldelse om, at der var gang i et slagsmål på gaden på Tjelevej, der ligger ved Veri Centret i Vejlby-Risskov.
Østjyllands Politi sendte en patrulje til Risskov, hvor der var forsamlet en større gruppe piger. Slagsmålet var slut, men udfra afhøringer på stedet sigtede betjentene to 17-årige piger for at have indladt sig i slagsmål. Rent formelt er de sigtet for at forstyrre den offenlige orden.
Østjyllands Politi oplyser, at pigernes forældre og de sociale myndigheder er blevet orienteret om sagen.
Under afhøringen af pigerne blandede en 20-årig mand sig gentagne gange højlydt i politiets arbejde. Da han blev bedt om at oplyse sine personoplysninger, nægtede han at udlevere dem. Han blev derfor også anholdt og sigtet for at nægte at give sine oplysninger til politiet.
jr