Brand i Holch Povlsen-bygning: Flere brandfolk kvæstet
Den var under ombygning, da den brød i brand.
Der har mandag været ild i en historisk bygning, Jenners-bygningen, i Edinburgh.
Den ejes - gennem AAA United - af den aarhusianske rigmand Anders Holch Povlsen.
»Selvfølgelig blev vi chokerede, da vi hørte om branden. Det meste af bygningen er intakt,« siger Anders Krogh, direktør i AAA United, til Edinburgh News.
Jenners er - ifølge sin egen hjemmeside - Skotlands ældste, uafhængige indkøbscenter.
Den har den seneste tid været under ombygning.
Flere kvæstede
Under slukningen af branden kom flere brandfolk til skade.
En er stadig i kritisk tilstand.
»Vores tanker og bønner går til redningsmandskabet og det lokale brandvæsen,« siger Anders Krogh.
jro