- Opdateret 24/01/2023 kl. 20:35
17-årig forsvundet i nedtrykt tilstand
Politiet udsendte tirsdag aften en efterlysning. Efterlysningen er nu afblæst igen.
Opdatering: Politiet oplyser kl. 20.27, at en patrulje har fundet den savnede i god behold, og man derfor har aflyst eftersøgningen. Vi har derfor fjernet navn fra artiklen. Politiet takker samtidig for de henvendelser, man har fået.
Midt- og Vestjyllands Politi har tirsdag aften udsendt en efterlysning på en ung mand.
»Vi savner 17 årige (navn), der har forladt hjemmet i Hurup Thy her til aften i nedtrykt tilstand,« skriver politiet på Twitter kl. 20.
»(Navn) er 175 cm, spinkel af bygning, har langt sort hår og iført mørke bukser og jakke,« lyder signalementet.
Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde den efterlyste, kan man ringe til 114.
am