Efterlyser dement mand: Forsvundet siden søndag
Bendt har brug for hjælp til at finde hjem igen, skriver politiet.
Opdatering: Manden er fundet igen.
Politiet efterlyser en dement mand, der har været forsvundet siden søndag.
Det oplyser Københavns Politi på Twitter.
Her står der, at Bendt, som manden hedder, sidst er set søndag aften på sin adresse på Østerbro i København.
Politiet vurderer, at Bendt, der er dement, selv er gået hjemmefra - og har brug for hjælp til at fiinde hjem igen.
Han beskrives som gråhåret, cirka 170 centimeter høj og kraftig af bygning.
Han er iført en mørk jakke og har en haltende gang.
Oplysninger om Bendt til Københavns Politi på telefonnummer 114.
jro