Brutal vold i nattelivet: Brandvæsenet måtte spule blodet væk fra gaden
Politiet jagter gerningsmand
En 41-årig mand fra Randers blev i nat slået i nakken med et glas, så han blev skåret. Og det blødte så meget, at Beredskab og Sikkerhed Randers blev bedt om at komme for at spule blodet væk fra gaden, oplyser beredskabsinspektør Christian Nøddelund, Beredskab og Sikkerhed Randers. Beredskabet blev kaldt ind klokken 3.59, skriver Randers Amts Avis.
Østjyllands Politi skriver i døgnrapporten:
Kl. 03.44 anmeldelse via 112 fra et værtshus i Brødregade i Randers, hvor en 41 årig mand var blevet overfaldet ved slag med et knust glas. Han blev kørt i ambulance til Skadestuen på Randers Centralsygehus, hvor han blev syet i nakken. Der er ingen oplysninger om gerningsmanden, som forlod stedet straks efter episoden. Efterforskning pågår og herunder bliver der sikret videoovervåning, ligesom motivet forsøges afdækket.