Politiet slår alarm: Hvor er Poul?
Sydøstjyllands Politi efterlyser den 41 årige Poul Sivert Andersen, som i går ved 18-tiden forlod sit hjem i nedtrykt sindstilstand.
Poul beskrives som cirka 180 cm. høj, kraftig af bygning, grønlandsk af udseende og dansktalende.
Da han tog af sted fra hjemmet var han iført en mørkegrå hættetrøje med gennemgående lynlås, blå T-shirt med striber, cowboybukser og sko af mærket Salomon.
Han forlod hjemmet på sin mørkegrå Mountainbike cykel af mærket Principia, skrevet med grøn skrift.
Har du set eller hørt fra Poul siden han forsvandt eller har du oplysninger i øvrigt, der kan hjælpe til at finde frem til ham, så kontakt venligst Sydøstjyllands Politi via 1-1-4.