Stor mystik omkring død mand: 39-årigs død efterforskes
Tirsdag eftermiddag blev Nordsjællands Politi alarmeret om et mistænkeligt dødsfald. Det vides endnu ikke, hvad dødsårsagen er.
Tirsdag eftermiddag - nærmere bestem klokken 15.30 - blev Nordsjællands Politi alarmeret om et mistænkeligt dødsfald på Høje Tøpholm i Hundested. Her var en 39-årig mand fra lokalområdet blevet fundet død.
I løbet af eftermiddag og aftenen arbejdede politi og teknikere på stedet. Det har endnu ikke været muligt for politiet at fastlægge dødsårsagen. Derfor skal den findes ved en obduktion senere på ugen.
De pårørende er underrettet. Nordsjællands Politi efterforsker fortsat sagen og har derfor ikke yderligere oplysninger eller kommentarer.