Fysioterapeuten Zoran voldtog piger og unge kvinder på stribe: "Stod med erigeret lem og gned sig op ad dem"
51-årige Zoran Bozic fra Silkeborg er blevet fundet skyldig - og dømt til fængsel - for en lang række overgreb mod otte unge kvinder og én pige under 15 år.
De seksuelle overgreb begik den 51-årige behandler fra Silkeborg, Zoran Bozic i sit virke som fysioterapeut i det tidligere City Motion på Godthåbsvej i Silkeborg.
Det skriver Midtjyllands Avis.
Et år og ni måneders fængsel blev Zoran Bozic idømt ved Retten i Viborg, ligesom han ikke længere må udføre behandlinger.
Zoran Bozic er blevet dømt for tre tilfælde af voldtægt, hvor det ene af forholdene vedrører fuldbyrdet samleje, samt for en lang række blufærdighedskrænkelser af kvinderne.
Krænkelserne har fundet sted siden 2011 og frem til marts 2017.
"Flere fortæller, at tiltalte blandt andet stod med erigeret lem og gned sig op ad dem. Hvorfor skulle de fortælle det, hvis det ikke er sket," sagde anklager Claus Benner ifølge Midtjyllands Avis i sin procedure i byretten i Viborg.