10-årige Emilie kørt ned af flugtbilist: Nu efterlyser hendes mor denne mand

10-årige Emilie Hannecke blev påkørt af en mand, der efterfølgende stak af. Har du set noget, der kan hjælpe?

Artiklens øverste billede
10-årige Emilie blev sidste søndag påkørt af en flugtbilist.

Det skulle have været en helt almindelig dag for 10-årige Emilie Hannecke. Sidste søndag havde hun som så mange gange før en legeaftale.

Klokken 8.30 kom hun kørende på cykel i krydset over for Helsinge Station og steg af cyklen for at trække over fodgængerovergangen. Men ud af det blå kom en bilist ræsende og påkører Emilie. Kort tid efter stak bilisten af fra stedet. Derfor søger Emilies mor, Pernille Hannecke, nu vidner, der kan have set noget.

"Vi har meldt det til politiet. Men de siger, at det er svært at finde bilisten, når vi ikke har nogen nummerplade. Emilie har prøvet at skrive nogle nummerplader ned, men de passer ikke," siger Pernille Hannecke.

Emilie har selv beskrevet forløbet ved ulykken således over for sin mor:

"Emilie kommer kørende og skal over vejen i kydsen. Så hun trækker sin cykel over forgængerfeltet. Rundt om hjørnet kommer en person ræsende og rammer hende."

"Bagefter kom en mand over til hende for at hjælpe hende op igen. Bilisten, der har påkørt Emilie, går ud af sin bil. Her bliver han skælt ud af manden, der hjælper Emilie. De kommer op og toppes, og den ene giver den anden en lussing. Så hopper bilisten ind i sin bil igen og kører fra stedet uden at efterlade navn eller nummer."

Kort tid efter forlader manden, der har hjulpet Emilie også stedet. Tilbage står den 10-årige pige helt alene.

"Emilie er dybt chokeret og rystet over, hvad der er sket. Hun står med en cykel, der er gået i stykker og en knust mobiltelefon. Og så har hun også selv lidt småskader. Emilie har sikkert været forvirret og sagt til manden, at hun var okay - og så er han gået derfra. Men hun er kun 10 år, så hun har ikke tænkt på at få hans telefonnummer eller se på nummerpladen, så man kan finde frem til gerningsmanden," siger Pernille Hannecke, der var i Jylland og derfor ikke kunne hjælpe sin datter.

"Jeg sidder i Jylland, så jeg kan intet gøre - og hendes telefon er smadret, så hun kan ikke komme i kontakt med mig. Heldigvis har jeg en veninde, der bor over for stationen, så Emilie går hjem til hende. Men hun var meget ked af det og græd meget."

"Om onsdagen havde Emilie været til prøve i, hvordan man bevæger sig i trafikken. Og hun bliver bare ved med at sige 'mor, jeg kiggede mig for, og der var ingen biler. Jeg gik over fodgængerfeltet og trak min cykel'. Det sagde hun igen og igen."

Emilie har allerede givet en beskrivelse af, hvordan manden så ud. Hun beskriver ham som:

- En yngre fyr i lædertøj med hår til skuldrene og skæg. Han er fyldt med tatoveringer. Han kører i en sort Volkswagen stationcar.

Pernille Hannecke vil også meget gerne i kontakt med manden, der hjalp Emilie. Han beskrives som:

- En yngre mand med en slags hanekam og skægstubbe. Han er meget høj og tynd.

Har du set noget, kan du ringe til Pernille Hannecke på 23919977 - eller skrive til lokalavisen Ugeposten i Gribskov på redaktion@ugeposten.dk, så skal vi nok sætte dig i kontakt med hende.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.