Uhyggelig dødsbrand: "Da vi ankom til stedet, fik vi hevet en person ud af huset - men desværre for sent"
En person er tirsdag aften omkommet i en villabrand i Mårslet syd for Aarhus.
"Da vi ankom til stedet, fik vi hevet en person ud af huset, men vedkommende var afgået ved døden."
Sådan siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Christian Riis, til B.T, om den villabrand, der tirsdag aften har dræbt en person. Politiet blev alarmeret klokken 21.08 tirsdag aften, men det var desværre for sent til at redde den afdøde.
Onsdag vil politiet foretage undersøgelser, der skal fastlægge, hvorfor branden opstod. Det sker, fordi en person er omkommet. Huset vil derfor blive bevogtet, mens undersøgelserne står på.
"Vi mangler stadig at få den afdøde genkendt. Derfor kan vi endnu ikke oplyse noget om vedkommendes identitet," slutter Christian Riis til B.T.