Storalarm: Mand fanget under s-tog
Stor udrykning tirsdag eftermiddag
Kort efter kl. 15 blev en mand fanget under et S-tog på Ordrup Station i Charlottenlund nord for København, og politiet er talstærkt til stede på stationen sammen med brand- og redningsfolk.
"Jeg kan bekræfte, at en mand har været påkørt af et tog og fanget under det. Han er umiddelbart ikke alvorlig skadet. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvordan han endte under toget. Om det var et uheld, om han blev skubbet, eller om han selv hoppede ud. Vi ved det ikke, men vi er i øjeblikket i gang med at undersøge sagen," siger vagtchef David Borchersen fra Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen kl. 15.13.
Der kører i øjeblikket ingen toge mellem Hellerup og Klampenborg på grund af hændelsen.