Brutalt overfald på sti: Ekstremt aggressiv mand tæskede 16-årig pige med knytnæver
Politiet beder om hjælp: Hvem er denne gerningsmand?
En 16-årig pige fra Odense blev lørdag aften klokken 22.12 overfaldet på stien langs åen ved Odense Zoo, skriver Fyens.dk. Ved overfaldet fik pigen skader i ansigtet, og politiet søger vidner til overfaldet.
Manden ville først have pigens telefonnummer og derefter hendes telefon.
"Da hun ville ikke af med den, tog manden fat i hende og slog hende flere gange med knytnæve i ansigtet," fortæller vagtchef Hans Jørgen Larsen, Fyns Politi, til Fyens.dk
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, 20-25 år, 175-180 centimeter høj, dansktalende og så var han iført en sort hættetrøje med hætten trukket op over hovedet og jeans.