Stjal urne: Nu er asken fundet
Familien måtte skrabe morens aske op fra jorden.
På facebook råbte en grønlandsk familie om hjælp onsdag, hvor man efterlyste en urne.
Her havde Sikkerninnguaq Heilmann fået stjålet urnen med hendes mors aske efter et bilindbrud. Indbruddet skete på Vodroffsvej på Frederiksberg, hvor en eller flere tyve havde smadret en rude i bilen og stjålet urnen.
Nu er asken dog fundet. Det skriver Se og Hør.
For om aften fik Sikkerninnguaq Heilmann en sms fra en person, der havde fundet asken - men ikke urnen.
»Vi var nødt til at skrabe den op fra jorden,« siger Sikkerninnguaq Heilmann, der stadig er enormt berørt af hele forløbet, til Se og Hør.
Asken blev fundet på fortovet.
Københavns Politi oplyser, samtidig at der ingen anholdte er i sagen.
am