Torpederede 20-årig cyklist: Nu er han dømt

Der er faldet dom i to sager om vanvidsbilisme.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Onsdag faldt der dom i to sager, hvor to mænd blev idømt ubetinget fængsel for at have kørt vanvidskørsel i henholdsvis Randers og Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

»Begge sager er eksempler på, at retten ser med stor alvor på vanvidskørsel, hvor man udsætter andre trafikanters liv og helbred for fare. Når man som den 38-årige (i den ene sag, red.) ovenikøbet under kørslen var påvirket af euforiserende stoffer samt frakendt førerretten, så bliver konsekvensen endnu hårdere,« siger anklagerfuldmægtig Mads Fransen. 

Påkørte cyklist

Første sag blev afgjort ved Retten i Randers, hvor en 24-årig mand blev idømt seks måneders ubetinget fængsel og frakendt førerretten i fire år for den 2. november sidste år at have kørt vanvidskørsel på sin motorcykel på Jomfruløkken i det nordøstlige Randers.

Her foretog han en hasarderet overhaling med mindst 140 km/t, hvilket var langt over det dobbelte af de tilladte 50 km/t, og ramte ind i en 20-årig mandlig cyklist, som ved sammenstødet pådrog sig både en hjernerystelse og et brud på foden. 

Den 24-årige blev selv kastet af motorcyklen og blev efterfølgende anholdt af politiet og dagen efter varetægtsfængslet i sagen. I retten erkendte han vanvidskørslen, og han modtog dommen på de seks måneders fængsel.

Høj fart og på stoffer

Onsdag blev en anden sag afgjort ved Retten i Aarhus. Her blev en 38-årig mand idømt 10 måneders ubetinget fængsel og frakendelse af førerretten i 10 år – også for vanvidskørsel. 

En patrulje ville den 20. oktober standse den 38-årige bilist i det sydlige Aarhus, da han kom kørende ad Marselis Boulevard med en hastighed væsentligt over det tilladte. 

Den 38-årige valgte i stedet at sætte farten op, og under den efterfølgende eftersættelse, kom han flere gange op på hastigheder på over det dobbelte af det tilladte, ligesom han adskillige gange kørte over for rødt. I krydset Jyllands Allé/Skovbrynet nåede en anden bilist akkurat at foretage en hård opbremsning, og undgik derfor at blive påkørt.

Den 38-årig viste sig at have været påvirket af stoffer under kørslen. 

Efter en længere eftersættelse stoppede den 38-årige bilen og stak af til fods, men lidt senere blev han opdaget af en patrulje og anholdt. Siden har han siddet varetægtsfængslet i sagen, der altså endte med en dom på 10 måneders fængsel. En dom, som han valgte at modtage. 

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

am

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.