Fly evakueret efter trussel
Flyet er kommet fra Polen.
Mandag aften blev et fly i Københavns Lufthavn evakueret på grund af en trussel.
»Vi er i gang med at undersøge et mistænkelig forhold. Mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt,« sagde Espen Godiksen, vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.
Politiet undersøgte et fly, der var landet fra Warszawa.
Ekstra Bladet skriver videre, at brandbiler senere kørte væk fra stedet, ligesom borgere i området har kunnet høre jagerfly.
»Vi er til stede i Københavns lufthavn i forbindelse med en trussel mod et fly. Flyet er tømt for passagerer, og vi har indtil videre intet mistænkeligt fundet,« skrev Københavns Politi på Twitter.
jro