Ulykke: »Vi arbejder på stedet«
Politiet ved endnu ikke meget om ulykken.
Opdatering: En person er død i ulykken. Læs mere HER.
Der er for kort tid siden sket en ulykke på en virksomhed på Vrøndingvej i Horsens.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
»Jeg kan ikke sige så meget nu, andet end vi arbejder derude,« siger John Skøtt, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Lokalavisen.dk.
Da ulykken ikke er mere end cirka 40 minutter gammel - den blev anmeldt klokken 10.29 - har vagtchefen endnu ikke overblik over omfanget.
Sikkert skal det dog være, at en person er fastklemt under en maskine.
Billeder fra stedet viser, at både politi, redning, ambulance og lægebil er på stedet.
Meldingen hos Sydøstjyllands Brandvæsen lyder på »redning - fastklemt, maskine og lignende.«