Kvinde i kritisk tilstand
Der var spærret på grund af en ulykke - så skete en ny.
Lørdag morgen blev en mand dræbt, da han kom gående på Østjyske Motorvej mellem Horsens N <55> og Ejer Bavnehøj <54> - ud for Gedved.
»Manden er pludselig på motorvejen. Her bliver han ramt af en personbil,« sagde John Skøtt, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, dengang til Lokalavisen.dk.
Motorvejen blev spærret, mens politiets undersøgelser stod på.
På grund af afspærringen opstod der kø på stedet - og det resulterede i endnu en ulykke. Denne gang i et harmonikasammenstød.
Her blev en kvinde så alvorligt kvæstet, at hun er i kritisk tilstand, skriver Ekstra Bladet.
Hun skal dog være stabil, oplyser vagtchefen til bladet.
Motorvejen var på grund af ulykken spærret til kort før klokken 14.