- Opdateret 22/11/2022 kl. 19:25
8-årig dreng ramt af lastbil i højresvingsulykke
Krydset har været spærret for al trafik.
Nordsjællands Politi meldte tirsdag eftermiddag, at man var til stede ved krydset ved Paltholmvej og Farum Gydevej i Farum. Og her forventede man, at ville være i en længere periode. Årsagen var et »alvorligt færdselsuheld i krydset«.
Nu oplyser politiet nærmere, hvorfor man har været til stede i krydset og spærret af for trafikken.
Årsagen er, at en 8-årig dreng er blevet ramt af en lastbil i en højresvingsulykke. Det oplyser politikredsen til TV2 Lorry.
»Han har fået en alvorlig skade, men er umiddelbart uden for livsfare,« siger Christian Illum, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi til regional-mediet.
Politiet oplyser tirsdag aften, at drengen formentligt slipper fra ulykken med et brud på benet.
Uheldet skete kl. 16.14. De nærmere omstændigheder skal nu klarlægges, men politiet oplyser, at drengen kom cyklende med sin mor, da han blev ramt. Hun har dog hele tiden været ved bevidsthed, lyder det fra vagtchefen.
am