Stråtækt hus futter lynhurtigt af: Fire personer på hospitalet
Politi og brandvæsen til stede ved voldsom villabrand.
Fire personer er søndag morgen evakueret fra en voldsom villabrand på Ottehavevej i Andst nær Vejen.
Branden opstod i de tidlige morgentimer kl. 06.49.
»Beboerne er ude af huset og i sikkerhed. Intet om brandårsag,« lød den første opdatering fra Sydjyllands Politi.
Huset, der har stråtag, blev overtændt og stod ikke til at redde, selvom brandvæsnet hurtigt var på stedet.
»Husets beboere kørt til et tjek for røgforgiftning. Det brænder forsat på stedet, men slukningen er i fuld gang, og forventes at tage et stykke tid. Intet yderligere,« lød den anden opdatering fra politiet på Twitter.
ddp