- Opdateret 17/08/2022 kl. 09:34
Alvorligt uheld: Vej spærret på ubestemt tid
Søg andre veje, lyder opfordringen fra politiet.
Opdatering: En 23-årig motorcyklist har mistet livet i et frontalt uheld med en lastbil. Oprydningen efter uheldet skulle være overstået onsdag kl. 9.35.
»Vi er på vej til færdselsuheld på Ballevej nord for Bredsten og i den forbindelse er Ballevej spærret i ukendt tidshorisont,« skrev Sydøstjyllands Politi onsdag morgen kl. 7.10 på Twitter.
Politikredsen opfordrede samtidig bilister til at søge andre veje og køre forsigtigt.
P4 Trafik oplyser, at der er tale om et alvorligt uheld, og bilister alternativt i stedet for Ballevej eventuelt kan køre via Sødover i begge retninger.
Onsdag formiddag kl. 9.25 oplyser politikredsen, at en vognbane er åbnet. Trafikken ledes skiftevis igennem fra hver retning, og oprydningen forventes at være overstået inden for en time.
am