Knivstukket i Kødbyen: 24-årig hastet til Rigshospitalet

Det er endnu uvist, hvorfor en ung mand blev stukket ned med en kniv i Kødbyen på Vesterbro efter midnat.

Artiklens øverste billede
Tumult mellem to grupperinger førte natten til søndag til knivstikkeri i Kødbyen i København. Billedet her er et genrebillede fra Kødbyen og har ikke noget med episoden at gøre. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

En 24-årig mand er anholdt efter et knivstikkeri i Kødbyen på Vesterbro i København kort efter midnat søndag.

Det fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Anders Lykkegaard Nielsen tidligt søndag morgen.

Den anholdte er sigtet for kvalificeret vold og bliver fremstillet i grundlovsforhør senere søndag.

Det er uvist, hvad der præcist er gået forud for knivstikkeriet, hvor en jævnaldrende mand på ligeledes 24 år blev stukket.

- Der er opstået en form for tumult mellem to grupperinger, men vi kender ikke motivet, siger efterforskningslederen.

Kort efter midnat

Adspurgt om det kan være banderelateret, svarer Anders Lykkegaard Nielsen, at det ved politiet endnu ikke.

Politiet blev opmærksom på knivstikkeriet søndag klokken 00.07. Den 24-årige mistænkte blev anholdt i Kødbyen klokken 00.31.

Den 24-årige mand, det gik ud over, blev med det samme kørt på Rigshospitalet.

Tidligt søndag morgen oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Henrik Stormer, at manden har pådraget sig ”overfladiske skader”.

Ikke den eneste

Kødbyen er fyldt med restauranter og barer og er et populært sted i det københavnske natteliv.

Ifølge vagtchef Henrik Stormer fandt knivstikkeriet tilsyneladende sted udenfor.

Tidligere lørdag aften blev en mand stukket ned på hjørnet mellem Tingvej og Amagerbrogade på Amager i København.

Manden er ikke kommet alvorligt til skade, og der er søndag morgen ingen anholdte i sagen.

Vagtchef Henrik Stormer understreger, at de to knivstikkerier ”ikke har nogen sammenhæng overhovedet”.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.