30-årig mand anholdt for voldsomt overfald: Angreb 65-årig med lægtehammer

Politiet sendte sent søndag aften klokken 22.45 flere patruljer til Skovburren i Næstved efter anmeldelse om tumult.
Det viste sig, at en 65-årig mand var blevet overfaldet, og at gerningsmanden ved hjælp af en lægtehammer havde taget kvælertag på ham, slået ham med hammeren og truet med at slå ham ihjel, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Gerningsmanden kørte herefter fra stedet i en bil, men på grund af vidneforklaringer fandt politiet lidt senere frem til ham.
Den 30-årige mand blev anholdt klokken 00.26 og sigtet for grov vold.
Han fremstilles i grundlovsforhør i løbet af mandagen.
jn