Båd kæntrede: Fire tyskere uden redningsveste reddet op
En båd kæntrede søndag formiddag i Aabenraa Fjord, hvor fire tyskere måtte reddes op fra vandet, oplyser politiet på Twitter.
Syd- og Sønderjyllands Politi måtte søndag formiddag igangsætte en redningsaktion i Aabenraa Fjord, hvor en båd med fire voksne tyskere var kæntret.
Det oplyser politiet på Twitter.
De fire personer lå i vandet uden redningsveste på, da politi og søredning ankom til stedet. Alle er blevet reddet i land i god behold.
»De er rystede men ellers ok,« skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Lokalavisen følger sagen...
jwh