Konkurrence afbrudt: Mand fundet død
En gruppe sejlere har lørdag morgen fundet en livløs mand i vandet ved Thurøbund i Svendborg.
En mand er lørdag morgen omkommet i en drukneulykke ved Thurøbund i Svendborg.
Det fremgår af TV2 Nyhedernes liveblog.
Mediet har talt med vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi, som oplyser, at manden blev fundet af en gruppe sejlere, der var i gang med en konkurrence på vandet.
Sejlerne fik bjærget manden ind til land og kontaktede efterfølgende politiet.
Manden er ifølge TV2 Nyhederne ikke identificeret, og de pårørende er derfor endnu ikke underettet.
Lokalavisen følger sagen.
jwh