Om lidt begår disse tre personer groft hærværk: Hvem er de?
Genkender du de tre gerningsmænd, som stod bag et hærværk begået på Vitaskolen i Esbjerg natten til fredag den 6. august?

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør billeder af tre personer - to mænd og en kvinde - som natten til fredag den 6. august klokken cirka 00.45 begik hærværk på Vitaskolen Bohr på V. Gjesingvej i Esbjerg.
De tre beskrives som:
A. Yngre mandVar iført lange bukser (muligvis træningsbukser), jakke med ærmer, Adidassko (bemærk tre striber på skoen) samt en cap og havde en spraydåse samt en plasticpose i hænderne.
B. Yngre mandVar iført lange bukser, dynejakke med hætte (muligvis en hætte fra en hættetrøje, der var inde under dynejakken) og havde en Bilkapose i hånden.
C. Yngre kvindeVar iført lange bukser, jakke (muligvis en softshell-jakke) med lynlås med lommer i siden samt hætte og havde en spraydåse i hånden.B og C er højst sandsynlig kærester.Se videoklip samt yderligere foto i bunden af siden.
Borgere, der genkender gerningsmændene, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, kan kontakte servicecenteret hos Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.


jn