20-årig motorcyklists liv stod ikke til at redde: Afgået ved døden i nat

En 20-årig mand, som tirsdag eftermiddag var involveret i en alvorligt færdselsulykke i krydset Sædding Strandvej/Gudenåvej i Sædding nord for Esbjerg, er død af sine kvæstelser.
Den unge mandlige motorcyklist afgik ved døden i nat. De pårørende er underrettet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Ulykken skete ved 17-tiden, da den 20-årige blev ramt af en personbil, som var ført af en 42-årig mand fra Esbjerg, skriver JydskeVestkysten.
Ifølge mediet var det bilisten, der ikke overholdt sin vigepligt og kørte ud foran motorcyklisten på Sædding Strandvej.
jn