Overraskende nyt i sagen om mordet på 43-årige Marie Lock-Hansen

Politi har genafhørt flere vidner i den mystiske drabssag fra 60érne.

Artiklens øverste billede
43-årige Marie Lock-Hansen blev dræbt i sin bolig i Højbjerg den 10. november 1967.

Marie Lock-Hansen blev i 1967 skudt og dræbt på sin bopæl i Højbjerg, og sagen har siden været centrum for alverdens teorier og spekulationer.

Gerningsmanden er dog aldrig blevet fundet, og sagen har i en årrække været lukket af politiet.

Nu oplyser Østjyllands Politi, at politiet i starten af 2018 genoptog efterforskningen af sagen efter en henvendelse fra en borger, der havde oplysninger om, hvem der kan have stået bag drabet på Marie Lock-Hansen.

Henvendelsen havde en sådan karakter, at det blev vurderet, at der var grundlag for at genoptage efterforskningen af sagen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

»Den nye henvendelse blev holdt op imod sagens andre oplysninger og medførte, at politiet fandt det relevant at afhøre en 90-årig mand, bosiddende i Canada, som mistænkt for drabet,« siger advokaturchef hos Østjyllands Politi, Jacob Balsgaard.

Blev aldrig afhørt

Det lykkedes ikke at afhøre den 90-årige mand, idet han i juli 2018 via sin advokat meddelte, at han grundet sin fremskredne alder var bekymret for at sige noget, som han huskede forkert.

Via advokaten oplyste han desuden, at han ikke havde noget med drabet at gøre. I oktober 2020 afgik pågældende ved døden i Canada i en alder af 93 år.

»Som mistænkt eller sigtet i en straffesag har man jo ikke pligt til at udtale sig, og der var ikke et stærkt nok mistankegrundlag til at foretage anholdelse af pågældende eller kræve ham udleveret til Danmark med henblik på varetægtsfængsling,« siger Jacob Balsgaard.

I stedet fortsatte politiet efterforskningen i Danmark for at efterprøve nogle af de oplysninger, der var tilgået. Flere vidner blev genafhørt til sagen, der blev foretaget nye DNA-analyser, og genstande fra gerningsstedet blev med ny teknologi afsøgt for fingeraftryk.

Derudover foretog politiet blandt andet udgravninger på to ejendomme i Højbjerg, idet der var mistanke om, at gerningsvåbnet, som aldrig er blevet fundet, kunne være gemt eller nedgravet på stedet.

Ikke muligt at bevise skyld

Efterforskningen førte ikke til, at der fremkom yderligere beviser, der bestyrkede mistanken mod den ældre mand.

»Der er lavet et virkeligt grundigt og meget omfattende efterforskningsarbejde i løbet af de seneste 3½ år. Det har ikke ført til, at der er fremkommet nye oplysninger, der kan knytte den nu afdøde mand til drabet på Marie Lock-Hansen. Hvis han stadig havde været i live, ville der ikke have været tilstrækkelige beviser til, at der kunne rejses tiltale mod ham. Derfor er sigtelsen mod ham rent formelt også frafaldet,« siger advokaturchef Jacob Balsgaard.

Østjyllands Politi har nu afsluttet efterforskningen af sagen om drabet på Marie-Lock Hansen, idet der på nuværende tidspunkt ikke er flere mulige efterforskningsskridt. Kun hvis der kommer nye og helt afgørende oplysninger, vil efterforskningen eventuelt kunne genoptages.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.