17-årig død: De kæmpede for hans liv - men det stod ikke til at redde

Et døgn efter en 17-årig mandlig cyklist blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter i kritisk tilstand, er han natten til mandag blevet erklæret død, oplyser Nordsjællands Politi ifølge Ritzau.
»Vi har lige fået at vide, at hans liv ikke stod til at redde,« lyder det fra politiets vagtchef.
Den 17-årige, som var fra Frederiksberg, blev natten til søndag påkørt i krydset mellem Tuborgvej og Lyngbyvej i Hellerup. Angiveligt fordi han kørte over for rødt lys.
Bilisten - en 68-årig mand - er ikke mistænkt for at have overtrådt færdselsreglerne i forbindelse med ulykken.
jn