Ufattelig tragedie: Tre unge bragede ud i rabatten og endte på togskinner - 19-årig dræbt
En 19-årig mand er afgået ved døden efter voldsomt solouheld.

En 19-årig mand afgik natten til lørdag ved døden efter et voldsomt uheld i Hurup ved Thy.
Det skriver TV MidtVest.
Politiet blev alarmeret klokken 00.14, og der blev sendt både patruljer og redningsmandskab af sted til stede.
Den unge mand kørte sammen med sin 23-årige bror og en 17-årig pige i en bil, da bilen af ukendte årsager kørte galt i et sving ved Jernbanegade.
Bilen fortsatte ud i krattet og endte på nogle togskinner.
Den unge kvinde blev fløjet med lægehelikopter til sygehuset i Aalborg, mens den 23-årige bror, som førte bilen, slap med lettere tilskadekomst, siger politiet til TV MidtVest.
Politiet har i forbindelse med ulykken taget blodprøver af føreren, og en bilinspektør skal undersøge, om der har været tale om for høj fart.
ddp