Her blev liget af en kvinde fundet tæt på vejen: Det er den savnede Mille, der er død
Der er tale den 51-årige kvinde Mille, der har været savnet siden 12. juli i år. Hendes lig blev fundet på Kostervej i Stege på Møn mandag aften.

Mandag aften blev en person fundet død på Kostervej i Stege. Teknikere har arbejdet ugen igennem på at fastslå identiteten på personen. Det er nu med sikkerhed fastlagt, at der er tale den 51-årige kvinde, Mille, der har været savnet siden 12. juli i år.
Det oplyser Sydsjællands Politi.
De foreløbige undersøgelser viser ingen tegn på, at Mille har været udsat for en forbrydelse, vurderer politiet.
Politiet kender dog ikke årsagen til Milles død - det undersøges stadig.
Mille blev meldt savnet 12. juli i år, hvor hun forlod sin bopæl. Familien frygtede for hendes velbefindende, da hun har brug for sin medicin dagligt.
Hun har flere gange været efterlyst offentligt.