Ild i pose med tøj
På en adresse i Grenaa var der torsdag morgen brand i en bolig

Tidligt torsdag morgen klokken 05.50 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 58-årig kvinde, der oplyste, at der havde været brand i hendes bolig på Solbakkevej i Grenaa.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kvinden har forklaret til politiet, hun vågnede ved, at der lugtede af røg, hvorefter hun gik ud til hoveddøren, som var helt omsluttet af flammer, så hun ikke kunne komme ud. Kvindens nabo var kommet til undsætning og havde fået slukket ilden med nogle spande med vand.
Brandvæsnet ankom kort efter til stedet og overtog efterslukningsarbejdet. Branden var formentlig opstået i en pose med tøj, der stod foran hoveddøren, men hvordan der er gået ild i posen er endnu uklart.
Ingen personer kom til skade ved branden.
ksa