Lusket mand udgav sig for at være chauffør - men hvad skulle han så på det værelse?

Mobiltelefon, tøj og penge forsvandt pludselig, da mistænkelig mand besøgte vandrehjem.

Artiklens øverste billede
25-årig mand havde ikke stor succes med at udgive sig for at være chauffør, der skulle hente varer. Det var i det hele taget en dårlig dag for ham. Genrefoto: Danhostel, Fiskergade

Flere medarbejdere på Danhostel i Fiskergade i det centrale Aarhus blev mandag formiddag mistænksomme over for en mand, der luskede rundt på vandrehjemmet. Det var der al mulig grund til.

Manden henvendte sig først i receptionen og sagde, at han var chauffør, og at han var kommet for at aflevere nogle varer. Den hoppede medarbejderen i receptionen dog ikke på - ikke mindst fordi, at vandrehjemmet ikke ventede nogle varer.

Det hjalp ikke på mandens troværdighed, at han virkede lettere påvirket.

Lidt senere opdagede en anden medarbejder, at manden gik rundt på et værelse på vandrehjemmet, og nu blev politiet kontaktet.

I mellemtiden gik den mystiske mand udenfor.

Pist væk

Kort efter kom en tysk gæst ind på vandrehjemmet og fortalte, at nogen havde brudt ind i hans bil og taget en jakke, en trøje og et mindre kontantbeløb.

Samtidigt opdagede medarbejderen i receptionen, at hendes mobiltelefon, der havde ligget under disken, var væk.

En patrulje ankom få minutter efter anmeldelsen til stedet, og det viste sig, at den mistænkelige mand stadig befandt sig tæt på vandrehjemmet. Han blev udpeget af en medarbejder og efterfølgende anholdt.

I den ene lomme havde manden, på 25 år, medarbejderens mobiltelefon, og han blev derfor sigtet for tyveri. Desuden havde han også en kniv på sig, som han blev sigtet for at besidde.

Den tyske gæst, der havde haft indbrud i bilen, kunne genkende sin jakke og trøje, som den 25-årige havde taget på uden på sit eget.

Alle koster blev leveret tilbage til de rette ejermænd.

Episoden fandt sted omkring klokken 9.30 mandag formiddag.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.