Gjorde uhyggeligt fund i vandet: To personer døde - de stod ikke til at redde
Politiet er tirsdag morgen til stede ved havnen i Odense, hvor to personer er blevet fundet livløse i vandet.

Politiet er tirsdag morgen rykket ud til Odense Havn, efter at det modtog en anmeldelse om to livløse personer, skriver Fyns Politi på Twitter.
Personerne er efterfølgende blevet erklæret døde på stedet.
’Vi har foreløbig ingen mistanke til, at der skulle være sket en forbrydelse, men arbejder fortsat på stedet,’ skriver Fyns Politi på Twitter.
Politiet modtog anmeldelsen om de to livløse personer i havnen klokken 06.17.
’Kl. 06.17 fik vi en anmeldelse om 2 livløse person i vandet ved Odense Havn. De 2 personer blev erklæret døde på stedet. Vi har foreløbig ingen mistanke til, at der skulle være sket en forbrydelse, men arbejder fortsat på stedet og har foreløbig ikke yderligere,’ skriver politiet på Twitter.