Kvinde forsøgte at dræbe fire familiemedlemmer med kniv: Her er seneste nyt om ofrene

To ofre var i kritisk tilstand, efter kvinde stak fire familiemedlemmer med kniv i Kolding. De er nu uden for livsfare.

Artiklens øverste billede
Fra gerningsstedet. Foto: Presse-fotos.dk.

Mandag formiddag er der godt nyt om to af de fire familiemedlemmer, som en 49-årig kvinde lørdag stak med kniv i Kolding.

Det fortæller vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi mandag formiddag.

»Der var to personer i kritisk tilstand. De er nu uden for livsfare,« siger han til Ritzau..

Kvinden stak også to andre, som ikke fik livstruende skader.

Politiet ønsker fortsat ikke at oplyse nærmere om ofrene - andet end at der er en familierelation mellem kvinden og de fire ofre.

Søndag blev kvinden fremstillet i et kortvarigt grundlovsforhør i Retten i Horsens. Ifølge sigtelsen forsøgte hun at dræbe de fire familiemedlemmer med et ukendt antal knivstik.

I grundlovsforhøret erkendte hun drabsforsøg, og dommeren valgte at varetægtsfængsle hende til foreløbigt 10. september.

Retsmødet foregik for lukkede døre.

Derfor holdes det hemmeligt, hvad kvindens motiv kan være.

Drabsforsøgene fandt sted på to forskellige adresser i Kolding klokken otte lørdag morgen. Her rykkede politiet ud til hændelsen, og kvinden blev anholdt.

Mens politiet holder informationer om ofrene tilbage, skrev Ekstra Bladet søndag, at de to ofre, der var i kritisk tilstand, er ældre mennesker. Der er, ifølge avisen, der var til stede i retten søndag, tale om den 49-årige kvindes forældre.

De to andre ofre er ifølge avisen kvindens mand og en kvinde i starten af 20’erne.

Politiet oplyste lørdag, at det mener, at kvinden har handlet alene. Politiet leder ikke efter flere gerningsmænd, skriver Ritzau.

kb

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.