Skorstensbrand: Brandvæsenet måtte rykke ud
Mandag morgen var der skorstensbrand i Galten.

Klokken 07.06 mandag tikkede der en anmeldelse ind hos Østjyllands Brandvæsen. Der var gået ild i en skorsten på Voldbyvej i Sjelle.
»Det var ejeren selv, der anmeldte det, da der kom flammer op af skorstenen. Vi bruger ikke vand, når det er en skorsten, så vi gjorde egentlig bare en skorstensfejers arbejde. Vi fik slukket branden ret hurtigt, og der er nu tilkaldt en skorstensfejer, som skal lave inspektion på den, inden den må bruges igen,« oplyser operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Johnny Damgård.