Kvindelig cykelrytter bag umotiveret vold: Cyklede op på siden af tilfældig kvinde og stangede hende knytnæve i ansigtet

En 29-årig kvinde fra Søborg anmeldte torsdag formiddag til politiet, at hun tidligere om morgenen klokken 07.45 havde været udsat for vold begået af en for hende ukendt kvindelig cyklist.
Den 29-årige havde tilsyneladende cyklet på Vangedevej nær stationen, da den fremmede kvinde pludselig cyklede op på siden af hende og umotiveret slog hende med knyttet hånd på venstre side af ansigtet.
Den voldelige kvinde beskrives som: Dansk af udseende, 35-40 år gammel, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, hvid i huden, blå øjne, med langt hår. Hun var i øvrigt iført sort cykelhjelm, korte cykelbukser, cykel-t-shirt og kørte på en racercykel.
Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du var vidne til episoden eller ved, hvem kvinden er.
jn